free drag and drop web page development software

Behandling

Akupunktur klinik kan tilbyde følgende behandlingsformer

Akupunktur

Cupping og Akupressur

Øreakupunktur

Kinesisk massage

Efter en behandling vil mange opleve, at de føler sig fyldt med energi. Nogle føler sig meget afslappede, måske ligefrem trætte. Det er ikke ualmindeligt at opleve, at de problemer, man har søgt akupunktur for, synes at blive forstærket i en periode efter akupunkturbehandlingen, men rolig - det vil kun være i en kort periode, og det er kun et tegn på, at kroppen arbejder efter akupunkturbehandlingen.

 

Husk venligst efter akupunkturbehandlingen, at du selv kan gøre noget for at fremskynde virkningerne, nemlig følgende:

Drik rigeligt med vand. Det hjælper kroppen til hurtigere at udskille affaldsstofferne.

Undgå kuldepåvirkninger lige efter behandlingen, hvis du kan.

Tag ikke karbad eller brusebad inden for et par timer efter behandlingen. Årsagen til dette råd er, at akupunkturen arbejder med energistrømme i kroppen, og ved at tage bad kort efter behandlingen påvirker du disse strømme.

Får du kost- eller urtevejledninger fra mig i forbindelse med din behandling, så følg disse vejledninger.

Prøv at undgå fed kost og (for meget) alkohol.


Hvordan foregår en akupunkturbehandling hos Akupunktur klinik (Ying Wang)?


En akupunkturbehandling varer normalt omkring en halv time. Der anvendes sterile kinesiske engangsnåle. Nålene stikkes ned i huden, og du kan føle stikket som en svag krampe eller ømhed.

Nogle er lidt bange for nålene, når de kommer i klinikken første gang, måske fordi de har det skidt med at blive stukket ved blodprøver, vaccination mv. Men erfaringen viser, at selv den mest nåle-bekymrede meget hurtigt vænner sig til de små stik af akupunkturnåle. Der går ikke lang tid, før du næsten længes efter stikkene – fordi du ved, at de vil kunne gøre noget godt for dig.

Under behandlingen fornemmer mange en slags behagelig, næsten ”berusende” fornemmelse, oftest efterfulgt af en behagelig afspænding.

Antallet af behandlinger varierer – til tider er en enkelt behandling nok, men oftest skal man have flere gange. En teenager, der led af natlig sengevædning (inkontinens), kunne jeg kurere med 3 behandlinger, men en dame, der ikke kunne blive gravid, tog det et større antal behandlinger at hjælpe (men også det lykkedes). Både teenageren og den fertilitetsbehandlede dame blev naturligt nok meget glade. Teenageren udbrød: ”Hurra! Nu kan jeg få en kæreste!”. Damen og hendes mand blev bare glade over den nu forestående familieforøgelse.

 

Hvilke reaktioner må du forvente på behandlingen?


Som du vil have set i de foregående afsnit, er akupunktur en behandlingsform, der griber dybt ind i kroppens energier. Derfor skal du på forhånd være opmærksom på, hvad du kan forvente af reaktioner på din behandling.

Både under og efter behandlingen kan der opstå forskellige reaktioner, og de kan være både fysiske og/eller psykiske. Disse reaktioner er helt normale, og de kan spænde temmelig vidt: Man kan føle sig meget afslappet. Andre mærker en summen eller prikken i kroppen, eller måske oplever man kløe. Nogle oplever træthed eller en følelse af at være lidt ”ør” i hovedet (men det går over igen). Andre oplever forøget energi og livsmod.

Alle disse reaktioner – som du selvfølgelig ikke vil opleve alle sammen, men kun nogle af dem - er helt naturlige, og de er et tegn på, at kroppen er godt i gang med at rette op på ubalancen, dvs. den ubalance, som ifølge den traditionelle kinesiske opfattelse bag akupunkturen er en væsentlig årsag til sygdomme og smerter.

Som du så i de første afsnit på min hjemmeside, drejer det sig om gennem akupunkturen at genoprette balancen i din krop (gennem påvirkning af de relevante punkter blandt de ca. 800 akupunkturpunkter på kroppen), og denne genopretning af balancen er ikke blot en fjern teoretisk ting, men derimod en helt konkret udvikling, som giver sig konkrete udslag undervejs.

Derfor alle de her nævnte reaktioner på akupunkturbehandlingen.