best site generator software

Hvad er akupunktur?  

Akupunktur er en vigtig del af traditionel kinesisk medicin. Det er en flere tusind år gammel behandlingsform, der har sin oprindelse i Kina.
Akupunktur er i dag én af de mest anvendte behandlingsformer over det meste af verden.

Traditionel kinesisk medicin hviler på den teori, at mange sygdomme skyldes ubalance. Ved behandling med akupunktur får kroppens egen energi mulighed for at genoprette den naturlige balance igen.

Med denne genopretning af balancen i kroppen vil en lang række sygdomme kunne helbredes eller lindres. Hertil kommer den ekstra fordel ved akupunkturbehandlingen, at kroppens eget immunforsvar bliver styrket, og derved bliver det bedre til at forebygge sygdom.

Nogle egenskaber ved akupunktur:

Hjælper med at undgå eller nedsætte forbruget af kemisk medicin (men du skal selvfølgelig stadig følge din læges råd og forskrifter).

Kan forstærke immunsystemet og tilføre mere energi til kroppen.

I nogle tilfælde kan akupunktur hjælpe til, at man helt undgår operation (men du skal stadig følge din læges råd og forskrifter).

Akupunktur er ofte et godt supplement til almindelig lægebehandling. Moderne lægebehandling og traditionel kinesisk akupunkturbehandling kan således være en god kombination, hvor behandlingerne forstærker hinanden.

Akupunktur er en simpel og risikofri måde at behandle sygdomme på (risikofri, når du er i hænderne på en uddannet og kyndig akupunktør).

Hvordan virker akupunktur?


Ifølge den traditionelle kinesiske akupunkturviden er akupunktur i stand til at påvirke et system af kanaler og ”energier”, som går gennem hele din krop, og som traditionelt omtales med ord som qi, yin og yang. Sygdomme forstås her som ubalancer i disse energier, og rigtigt udført kan akupunktur derfor hjælpe med at genoprette balancen i din krop.

I den traditionelle, tusindårige kinesiske medicin ”ved” man jo blot, at akupunktur faktisk virker, men moderne vestlig videnskab forlanger som bekendt videnskabelige beviser. Der er mange teorier hos videnskaben om, hvordan det kan være, at akupunktur faktisk virker. Nogle teorier går ud på følgende forklaringer:

•Aktivering af bestemte nervebaner og hjernecentre samt kroppens produktion af bestemte signalstoffer spiller måske en rolle. En del eksperimenter er blevet udført for at afprøve dem, men endnu er de præcise mekanismer bag akupunkturen og dens virkninger ikke med sikkerhed blevet fastslået. Der forskes stadig i dette.

•Det er dog påvist, at akupunktur kan stimulere kroppens produktion af endorfiner, dvs. af nogle stoffer, der lidt populært kaldes for ”kroppens egen morfin”. Denne forklaring hænger godt sammen med, at akupunktur (også) kan bruges mod smerter og ubehag (hvilket er den mest udbredte anvendelse af akupunktur i vesten), men den giver ikke en forklaring på, hvorfor akupunktur ikke blot kan lindre smerter, men også kan helbrede eller lindre selve sygdommen.



Akupunkturpunkterne – de ca. 800 ”stationer” på meridianerne gennem kroppen


Hver meridian (”linje” af energi), der går gennem kroppen, har et bestemt antal akupunkturpunkter – en slags ”stationer” undervejs på hver meridian. Disse akupunkturpunkter er for længst blevet anatomisk kortlagt, dvs. man kan aftegne dem på et kort over kroppen.

Det drejer sig om i alt ca. 800 punkter, fordelt over hele kroppen.

En uddannet, erfaren akupunktør kender hvert af disse punkter og deres betydning i akupunkturbehandlingen.

List fra WHO


Verdenssundhedsorganisationer, WHO, har en liste over, hvilke sygdomme akupunktur er velegnet til

FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO, har udarbejdet en liste over lidelser, hvor akupunktur er velegnet.

 

Blandt de lidelser, der er opført på WHO’s liste over, hvad akupunktur kan hjælpe på, kan nævnes følgende:

 

Alle former for smerter

Astma, allergi og høfeber

Barnløshed

Impotens

Bihulebetændelse

Bændelse i hud, øre, hals, blodkar, og i indvolde (”viscerale organer”)

Depression og stress

Eksem

Frossen skulder

Hormonelle forstyrrelser bl.a. overgangsalder- symptomer ( hedetur, hjertebanken og søvnforstyrrelse)

Højt blodtryk

Hovedpine/migræne

Gigtsygdomme i led og muskler

Immunsygdomme

Kredsløbsproblemer

Lidelser i sanseorganerne

Mave/tarmlidelser

Menstruationsproblemer

Psoriasis

Piskesmæld

Psykiske problemer

Tennisalbue

Tobaksafvænning

Sportsskader

Bivirkninger ved kemoterapi og strålebehandling samt smerter hos kræftpatienter

Forbedring af almentilstanden.

 

Det er selvfølgelig glædeligt for en traditionelt uddannet og arbejdende kinesisk speciallæge i akupunktur som mig (Ying Wang), at WHO anerkender akupunktur også ud fra et moderne vestligt videnskabeligt perspektiv, og jeg kan genkendende til de lidelser, der står på WHO’s liste.

 

Men det er vigtigt at holde fast ved, at fordi en lidelse ikke står opført på listen, betyder det ikke nødvendigvis, at akupunktur ikke kan hjælpe. Listen fra WHO er udtryk for det, der p.t. kan påvises videnskabeligt, men min kinesiske akupunkturviden siger mig, at listen vil blive udvidet, efterhånden som man bliver klogere gennem forskningen i akupunktur og dens muligheder.